30. juli 2012

Røde roser til Mormor


Så blev min dejlige Mormor og vores børns Olde intet mindre end 89 somre! Hun er et fantastisk menneske; arbejder stadig ude i hendes kolonihave, cykler rundt og er væsentlig mere aktiv end mig, og bare generelt et dejligt menneske, som har haft en rigtig stor del af min opdragelse og liv da jeg var helt lille. Et stort tillykke til Mormor/ Olde herfra.

De røde roser er lavet af Wilton fondant blandet med tylose. Jeg havde købt Wiltons "red red" som skulle være konkurrenten til Sugarflairs "xx red".... men red red var nok så meget sagt... for det blev aldrig mere end halv-mørk lyserød, så den kan ikke anbefales. Jeg kom ca 1 cm ned i "red red" beholderen, da jeg opgav at denne farve skulle blive mørkerød uden betydelig hjælp fra andre mærker af pasta farver.

Ud over roser og rosenblade blev kagen pyntet med Lambeth sprøjteglasur.
Fondanten blev indfarvet først med ægge-gul til det var ensartet farve. Derefter tog jeg brun farve (sugarflair) og indfarvede indtil der kom den ønskede marmor-effekt og derefter rullede ud.

Jeg lavede 7 store roser som tørrede, og derefter blev stablet - 6 i bund og 1 i toppen. De nederste blev limet op med lidt royal icing, den øverste lå løst ovenpå de andre.

Til afslutning er brugt råhvid silkebånd som blev limet fast med hjemmelavet tyloselim (se under opskrifter).

Indhold:
Lyse bunde med marcipan, makronbund, hindbærmousse, blåbærmousse, choko-mokka-creme.
.... kagen endte med at blive lidt over 20 cm høj... hmmm... må vist lære kunsten at begrænse mig lidt:). Jeg havde kun Wilton fondant, og til så høj en kage, kommer den lidt til kort og har tendens til at krølle og lave folder i bunden hvis man ikke er meget forsigtig. En anden gang må jeg lige huske at bestille noget PME fondant hjem som fås her.

Fortsat rigtig god sommer til jer alle.

6 kommentarer:

  1. Lyder rigtig lækkert, og flot ser den ud.. Jeg er nysgerrig efter en opskrift på bunde med marcipan og makronbunde :)

    mvh. Pia
    www.kreativepips.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Uhmmm endnu en super flot kage... jeg syntes ikke det gør noget at den er så høj - det ser i hvert fald flot ud på billedet.
    - jeg kunne da også godt tænke mig opskriften på de bunde - vil du dele ?

    Og tillykke med mormor - 89 og så så frisk - sejt.

    Knus
    Anita

    SvarSlet
  3. Hej :).

    Super flot kage! Hvordan har du fået sat roserne så flot sammen ovenpå? Tænker, at der er noget i midten, som roserne sidder fast på - men hvad?

    Angående pastafarven red red, så har jeg et lille tip, så man kan få det rigtig rødt. Man skal starte med at farve fondanten med pink pastafarve og lige lade farven trække en halv times tid, så den rigtig kommer frem efter den er masseret ind i fondanten.
    Efter den halve time kommes der en del af red red i - og ja, der skal bruges meget, men mindre end 1 cm - og så skal du lade fondanten ligge og trække. Hvis den får lov at trække et par timer kan man rigtig se, hvordan farven trækker rigtigt igennem.
    Hvis jeg skal farve fondant rødt, gør jeg det normalt dagen før, jeg skal bruge den, så farven rigtig kan trække igennem. Så kan man altid spæde lidt til, hvis den mangler farve.

    Jeg kunne også godt tænke mig opskriften på de lækre bunde, hvis du vil dele :).

    Mvh Charlotte.

    SvarSlet
  4. Hvor er den bare flot Lise! Og stort tillykke med din Mormor - hvor er hun sej. :D

    Kh Susan (B7 ;)

    SvarSlet
  5. Meget smukke roser, høje kager kan være meget elegante og det er din. Tillykke med din mormor, det må være skønt at have en mormor

    SvarSlet
  6. Tak skal i alle have:)
    Vedr. opskrift: Jeg er igang med at skrive en kagedekorationsbog hvor mine opskrifter kommer i:)
    Til Charlotte: Tak for dine tips:)
    Mvh Lise

    SvarSlet