My Little Pony kage til Caroline

Om kagen: se sidst i indlægget.
 

Denne kage er til vores dejlige lille Caroline som blev født en sne-hvid decemberdag d. 29/12-10 kl 7.52, og siden da har været årsag til rigtig mange smil, grin og "kraaammar!" (kram). Hun elsker My Little Pony, så da jeg spurgte om det skulle være en My Little Pony kage kom et stort JA tilbage - og hvor har jeg dog glædet mig til hun skulle have sin kage!  Så her til aften kom familien og fejrede vores lille pige - på nu 2 år!

Hvor sker der dog bare uendelig meget mellem det første og det andet leveår!!

Men sikke en dag. Vi har været syge på skift herhjemme og dagen startede med at storesøster fik feberkramper for første gang i sit 3½ år lange liv, kl 5 om morgenen. Så afsted til hospital med et chok, og hurtigt hjem igen. Pyha, en grim oplevelse som forældre at se sit barn blive blåt og uden kontakt. Herfra et stort kosmisk tak, til den søde og dygtig læge og sygeplejerske på Roskilde Sygehus som modtog os og beroligede os.
 
Så ikke helt den start på fødselsdagen som vi havde planlagt for Caroline, for hendes startede med at hente storesøster på hospitalet. Men for Caroline var det en tur på oplevelse så hun mødte os med et stort, men meget træt smil:). Vi kunne umuligt være mere stolte af Caroline og hendes søster, de er så gode ved hinanden.

Jeg vil lige dele et billede af vores lille Caroline, en lille super-bandit kramme-mus som altid kommer stormende med smil.
 
Om kagen:
Chokoladekage med choko-creme - ca. 30 cm høj.
Kagefad = ca 1 cm tyk cake-drum. Kantbånd er pink bånd fra Tiger sat fast i cake drum med knappenåle.
Farver: Sugarflair.
Fondant: Wilton.  Ialt brugt 3 små pakker fondant (med rester).
Ponyer: Håndmodellerede efter Carolines nyeste pony (og favorit). I den blå med vinger har jeg anvendt en 20 cm lang slikkepind som skelet og nederste ca. 7 cm til at stikke ned i kagen. Den gule står løst. Den lilla på dette billede er legetøjet jeg modellerede efter.





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Modellerings chokolade

Opskrift: Flødeboller med vaffelbund

Icing Cornet/ kræmmerhus tutorial