26. december 2013

Julequiz 2013

Vi kan lige nå en julequiz på årets sidste juledag. Julequizzen stammer fra en 5. min undervisning på arbejde hvor min vejleder havde lavet denne quiz til os.

Rigtig god fornøjelse.

Klik på billedet for at se det i stor størrelse/ print ud.

Svar finder du her.

Julequiz svar 2013

1: Sendebud
2: Herrens komme
3: Tyskland
4: 1915
5: Danmark
6: Danmark
7: Peters Jul
8: Sverige
9: 9 gange - link til DMI info her.
10: Grundtvig.

DIY juletræspynt engel og nisse

 
 
Printes ud/ kopieres til A4 størrelse.

Det skal du bruge:
lille piberenser
4 små trækugler
1 større trækugle til hoved
Sytråd og perler/ diamanter til at lime på.

Nisser:
Rødt og hvidt filt til nisser.

Engel
Hvid filt til engel
Guld piberenser
Engel hår (købes hos hobby forretning)




DIY Kræmmerhus sjov julemand og juletræ

Jeg lavede disse til pigernes børnehave i forbindelse med Nisse-Lotte var på hjemmebesøg hos os.
Det er blot et kræmmerhus hvor jeg lavede et låg ved at tegne omrids på pap rundt om bunden, klippede et stykke af som jeg tapede fast. Kræmmerhusene var fyldt med pebernødder (se også illustration nederst)
 
 

DIY Juletræ hjerte skapelon til uro/ vægpynt

 
 
 
Printes ud/ kopieres i A4 størrelse.
 
Hos os dekorerede alle et juletræ hver. Vores små piger dekorerede med jule-klistermærker.

15. december 2013

Nem kagepynt med Oetker

Jeg fik denne dejlige samling jule og nytårs produkter ind af døren, sættet består af
Pebernødde krydderier
Chokoladestjerner
Pink krymmel mix
Chokolade mix
Party mix

Det gør det meget nemt at have lidt lækkert og pænt klar til jul og nytår.

Husk at tilmelde Jer Dr. Oetkers skønne Facebook side, hvor i også kan deltage i lodtrækning om at modtage produkter. Gruppen hedder Kagerullen.

DIY Hjerte-kurv til juletræet

 


DIY: Lille kræmmerhus til juletræet

 


4. december 2013

DIY: Hjerte bogmærke

Idag var det vores tur til at få julebamsen Julius på besøg fra børnehaven. Det er en rigtig hyggelig tradition hvor alle børn på skift får Julius med hjem og skriver lidt i bogen om hvordan resten af dagen er gået. For hyggens skyld foldede vi et lille bog-hjerte så man nemt kan se hvor langt man er kommet.



Klik på billede for at se det i stor størrelse.

30. november 2013

Inspiration til jule-kreativitet

Juleengel og julenisser til juletræet
Klik på billede for at komme til skapelon og trin-for-trin
http://kageeventyr.blogspot.dk/2013/12/diy-juletrspynt-engel-og-nisse.html
 
 
Juleklip
Klik på billeder for at komme til skapelonerne.
 
http://www.kageeventyr.blogspot.dk/2013/12/diy-krmmerhus-sjov-julemand-og-juletr.html

http://www.kageeventyr.blogspot.dk/2013/12/diy-juletr-hjerte-skapelon-til-uro.html
 
 
http://kageeventyr.blogspot.dk/2013/12/diy-hjerte-kurv-til-juletret.html

http://kageeventyr.blogspot.dk/2013/12/diy-lille-krmmerhus-til-juletret.html
 
 
 
Hjerte-bogmærke
Klik på her eller på billedet for at komme til DIY/ trin for trin illustration af hvordan du laver er hjerte-bogmærke

Bismark-stok



Alt du skal bruge er:
Piberenser
Perler



Filt juletræer
En fra mit nye arbejde laver disse skønne juletræer af filt. Træerne står godt fast, da grenen/ træstammen er sat fast med hobby-cement i en lille plastik form/ kop. 

Et lille fif til de som skal igang med at sy og være kreative i julen, kan jeg varmt anbefale Mariannes sy side m-broderiting.dk - rigtig god kvalitet til en god pris, besøg hendes side her.

Filt snemænd
Disse skønne filt sne-mænd er ligeledes en fra mit arbejde som har kreeret disse. I bunden er der ris, så de står godt fast - resten er fyldt med vat. Så fine!


Nissens hemmelig dør.
Til denne dør anvendte jeg et stykke hårdt pap, en gave æske fra Hennes og Mauritz /det grønne spraglede), brunt pap til dør samt guld. Kransen på døren er lavet af 2 lange grønne piberensere en sløjfe og en klokke. 
Det fine blå stykke som giver en lidt "magisk" indgang til nisseland er et materiale som er beregnet til broderi som jeg har fået af Marianne fra m-broderiting - et materiale jeg har tænkt mig at anvende til rigtig mange krea-ting her i julen. 
Gulvmåtten er lavet af en rest fra en ikea hylde-måtte og noget filt. 
Den lille stjerne som sidder fast på gulvpanet har en lille besked fra husets julenisser.

28. november 2013

Juletraditioner og historien bag

I alfabetisk rækkefølge er der nedenfor historien bag: 
Advent
Gløgg
Honninghjerter
Julebryg og nisseøl
Julemanden
Julenissen
Juletræet
Lucia
Mistelten
Pakkeleg

Advent "adventus domini/ herrens komme": I gamle dage var advent en faste- og bodtid hvor man skulle forberede sig åndeligt til at fejre begivenhed for Jesu fødsel. Advent fejres søndage fra og med 4. søndag før jul til d. 24 december. 
Adventskransen har sin oprindelse i Tyskland og traditionen har været i Danmark siden tiden omkring første verdenskrig. Med så mange andre traditioner importeret fra Tyskland, begyndte denne i det synderjydske og bredte sig langsomt til resten af Danmark hvor den blev rigtig populær i 1930/40'erne. 
Oprindeligt var kransen pyntet med violette bånd, da violet er den liturgiske bodsfarve i den katolske kirke. I Danmark er der sidenhen kommet tradition for at advents kransen hænges op i røde bånd. Første gang man anvendte rød til kransen, var efter 2. verdenskrig hvor man gav den hvide og røde for at symbolisere de nationale farver. 
Kransen har derudover 4 lys som tændes et efter et hver søndag i advent. 

Gløgg: Selve ordet gløgg stammer fra "glödgat vin" og er en tradition som er importeret fra Sverige til Danmark. I Sverige har traditionen med at drikke opvarmet vin fundet sted siden 1500-tallet og dengang blev det anset som sundhedsfremmende at tilsætte kryderier til vinen. Det var først i 1890'erne at gløggen blev en svensk juletradition. 
I Danmark kom den svenske juletradition i tiden omkring og efter 2. verdenskrig. 

Honninghjerter: i starten af 1800'tallet var honning kager en delikatesse som blev serveret ved markeder og højtider. I midten af 1800'tallet startede traditionen med at sætte glansbilleder på jule-honningkagerne. 

Julebryg og nisseøl: Julebryg er en betegnelse for en særlig stærk og god højtids øl som blev brygget for at drikke julen ind. Den første kommersielle julebryg kom fra bryggeriet Calsminde ved Nyorg i 1953. 
I slutningen af 1800 tallet kom julehvidøllen/ nisseøllen som var ekstra sød og med en en lavere alkohol procent. 

Julemand: Den hellige Nicolaos var i følge legenden biskop i Myra og var søn af velhavende forældre. Han brugte sin formue til gode formål, blandt andet hjalp han en fattig nabofamilie som ikke så anden udvej end at sælge deres døtre til prostitution. Nicolaos kastede hver nat en pung med penge ind til naboerne og forhindrede derved pigerne den grumme skæbne der ellers ventede på dem. Derudover fortælles at Nicolaos ved et mirakel gav livet tilbage til tre skoledrenge som var blevet dræbt. Nicolaos blev helgen for søfolk og børn.

Sankt Nicolaus navnedag er d. 6. december. D. 28/12 er de uskyldige børns fest i den katolske kirke hvor man mindes alle de børn som blev dræbt af Kong Herodes soldater i jagten på at dræbe Jesus Barnet. I 1200 tallet blev børnenes dag flyttet til sankt Nicolaos dag d. 6 december. Børnene som var med til festen fik uddelt en Nicolaos mønt til minde om begivenhederne. Senere blev Nicolaos Mønten istedet til uddeling af penge og godter til alle artige børn, men alle uartige børn kunne risikere at få ris. 

I Holland kaldes julemanden for Sinterklaas/ Sint-Nicolaas og fik en følgesvend som hedder Swarte Piet som blev sat til alt det grove som at klatre ned i skorstene og give uartige børn ris. I dag uddeler Swarte Piet slik til børn.  
Da hollænderne begyndte at udvandre til USA i 1626 blev Sint-Nicolaas kendt undernavnet Santa Claus. Indtil udvandringen var Nicolaos afbildet som en bisp med stav, kappe og bispehat, men begyndte at antage udvandrenes påklædning i form at store støvler, hue og vams. Swarte Piet forsvinder fra amerikansk tradition. 

I slutningen af 1800-tallet kommer Santa Claus tilbage til Europa hvor man i Danmark indtil da have julenissen og juletræet til jul. Efterhnden blev julenissen udkonkurreret af Santa Claus eller Julemanden som danskerne døber ham. Den ældste danske beskrivelse af julemanden er i "den gamle jul" i Peters Jul fra 1866 hvor julemanden kommer gående med store kanestøvler gennem byen og lytter ved dørene for at vide hvor artige og uartige børn bor. De steder hvor der bor artige børn går julemanden ind og tænder juletræet.

Julemanden kommer flyvende i hans rensdyrforspændte kane for første gang i 1823 hvor han går under navnet Sankt Nicholas. 

I 1898 blev "Julemandens bog" udgivet hvor man for første gang kan læse om at julemanden bor langt mod nord og kommer og udbringer gaver til byens børn i juletiden

Julenissen: Helt fra gammel tid kender man historier om nisser hvor de optræder i folkesagn helt tilbage fra vikingetiden. Oprindeligt var nisser husbeskyttere og havde ikke noget specielt med julen at gøre. 
I starten af 1800'tallet var Danmark gået statsbankerot efter Napolionskrigene og man havde i Danmark brug for noget som kunne styrke den nationale identitet. Det danske borgerskab i byerne begyndte blandt andet at hjemtage juletraditioner fra udlandet, men der blev også dannet helt nye juletraditioner som julenissen: 
Just Mathias Thiele som var ansat på Det Kongelige Bibliotek indsamlede danske folkesagn og udgav dem, heri indgik mange fortællinger om nissen som husbeskytter. Det danske borgerskab med prominente folk og kunstnere begyndte at flette nissen ind i julen og historier blev skabt om hvordan julenisserne boede på loftet og fik deres julegrød og hver jul kom med gaver til børnene.
Julenissen er noget særegent for Danmark. I andre lande findes også nisser, men det at nissen er blevet en julenisse som en del af juletraditionen er dansk.
Sidenhen er der kommet mange traditioner for hvad en lille julenisse gør af drillerier. Se forslag her.

Juletræ: I 1400-1500 tallet holdt tyske håndværkerlaug en slags juletræs fest hvor et pyntet juletræ blev sat ind i laugssalen i forbindelse med julen og skulle stå der til Hellig Tre Konger hvor medlemmernes børn måtte åbne de små gaver som hang på træet grene. I 1600-tallets Strasbourgh var private juletræer pyntet med glimmersager, farvet papir, æbler, sukkersager og dukker. Juletræets oprindelse kan også spores tilbage til det gamle Livonien (Letland og Estland) hvor man opstillede det første juletræ i 1441

Den tyske tradition med juletræ sprede sig til Danmark hvor Danmarks første juletræ blev tændt på Holsteinsborg Gods i 1808. I københavn blev det første juletræ tændt i 1811 hos familien Lehmann hvor faderen var en præstesøn fra Holsten. I løbet af 1800-tallet begyndte juletræet at blive almindeligt i borgerlige hjem, men det var dog først omkring 1. verdenskrig at juletræet blev rigtig udbredt udenfor borgerskabet. I fattige arbejderhjem anvendte man hjemmelavede træer da ægte juletræer var for bekostelige. 

Traditionen med at danse om juletræet opstod mellem 1830 og 1840 hvor man i Danmark, Norge og Sverige begyndte denne tradition for at børnene kunne studere alle julegaverne som hang på træet sammen med julepynten.

Juletræs-stjernen symboliserer ledestjernen som lyste over stalden i Bethelehem hvor Jesus blev født. 

Lucia: 
Fra gammel tid var solhverv fikseret til d. 13 december (Lucianat) som således var årets længste og "Lussenat" var natten mellem d. 12 og 13 december indtil man overgik til den gregorianske kalender i 1700.
I Tyskland og Frankrig havde man allerede i 1600-tallet en tradition med at juleenglen i skikkelse af en ung kvinde med lys i håret gik fra hus til hus.
I Sverige begyndte traditionen i godsejerkredse i slutningen af 1800-tallet. Luciaskikken hvor hvidklæde børn og unge piger går på række efter en ung pige med lys i håret blev startet i 1927. 
I Danmark blev det første lucia optog afholdt i København i 1944 hvor der blev arrangeret en Lucia fest efter det svenske forbillede. Foreningen "Nordens" generalsekretær Frantz Wendt gjorde en stor indsats for at udbrede Lucia-traditionen til skoler, alderdomshjem mm. under Danmarks besættelse, men det var først efter krigen at traditionen bredte sig ud over hele landet.

Mistelten: Traditionen med at hænge misteltene op i huset går helt tilbage til før kristi fødsel hvor keltiske præster mente at misteltenen havde mystiske kræfter som kunne bringe held til husstanden og forhindre onde onde. 
At kysse under misteltenen kan stamme fra to kilder: 
  • Nordisk mytologi hvor misteltenen nogle steder beskrives som et tegn på kærlighed og venskab, og hvor det var sædvane at kysse under misteltenen. 
  • At kysse under misteltenen stammer fra en gammel romersk religiøs fest som blev holdt omkring vintersolhverv til ære for guden Saturnus. Saturnia Festivallen blev holdt d. 17 december og blev senere udvidet til at vare i 7 dage i alt og senere var det at kysse under misteltenen også en del af et primitivt bryllups ritual. 
I 1700'tallet startede den engelske juletradition hvor unge kvinder som står under misteltenen skal kysses. I følge juletraditionen skulle manden plukke et bær af misteltenen efter hvert kys. Ført når der ikke var flere bær tilbage skulle der ikke kysses mere.

Pakkeleg: Dette er en juletradition i min familie, men ikke en national tradition... endnu:) Spillet tager vi lige efter juleanden, flæskesteg mm er blevet spist og alle har brug for en pause inden ris ala manden. Alle gæster har medbragt 1-2 gaver som ligges ind på bordets midte. Et ur stilles og gemmes væk, så ingen kan se hvornår det ringer (ex. 5-7 min). Derefter slår man efter tur med terninger, slår man 6 må man tage en gave.  Når alle gaver på midten af bordet er væk, må man tage gaver fra hinanden, lige indtil uret ringer. Når uret ringer må man beholde de gaver man har foran sig.


Opskrifter på julesmåkager

Honningkager: 

Ingredienser:
360 g hvedemel
200 g akacie honning
90 g sukker
1 æg
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt nellike
1 tsk natron
1 tsk stødt ingefær

Fremgangsmåde: 
Opvarm honningen i en kasserolle under omrøring, tag kasserollen fra varmen og lad det afkøle lidt. Bland herefter sukkeret i.
I en skål piskes ægget og herefter røres honningblandningen i. Tilsæt de resterende ingredienser under omrøring og ælt dejen godt sammen. 
Rul dejen ud til a ½ cm tykkelse og udstik dem med småkage udstikkere. 
Læg figurene på en bageplade og bag dem ved 175 grader i 10-12 min. 
Afkøl kagerne og pynt dem med icing. 


Pebernødder: 

Ingredienser
275 g hvedemel
125 g rørsukker
125 g smør
1 æg
½ tsk stødt ingefær
½ tsk stødt kanel
1/4 tsk stødt hvid peber
½ tsk kardemomme
1 tsk bagepulver

Fremgangsmåde: 
Rør sukker og smør sammen. Tilsæt ægget og rør godt sammen. Bland herefter alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt det smørblandingen og ælt til det er en ensartet masse. 
Tril dejen til en ca 1-1½ cm tyk pølse og skær ½-1½ cm lange stykker. 
Bages ved 180 grader i 10-12 min. 


Jødekager:

Ingredienser:
200 g smør
350 g mel
½ tsk hjortetaksalt
90 g sukker
1 æg
Kanelsukker
Mandelsplitter

Fremgangsmåde: 
Smulder smørret i melt. Tilsæt de øvrige ingredienser og saml dejen hurtigt. Herefter lægges dejen koldt i ca 1 time.

Rul dejen tyndt ud på et melet bord og udstik kagerne med et glas eller formet cookie cutter. Sæt kagerne på bagepapir og pensl dem med æg. Drys med kanelsukker og hakkede mandler.  bag dem i ovnen ved 200 grader i ca 6 min.


Peberkager: 
Tip: Disse småkager egner sig godt til at blive hængt på juletræet.

Ingredienser: 
500 g hvedemel
125 g smør
200 g brun farin
175 g sirup
1 æg
½ tsk hjortetakssalt
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt nelliker

Fremgangsmåde:
Bland de tørre ingredienser i en skål. Ælt derefter de resterende ingredienser i og ælt til dejen er ensartet. Stil dejen i køleskabet ca 1 time til den er blevet fast og nemmere at arbejde med. 
Rul dejen ud i 2-3 mm tykkelse og udstik småkagerne med cookie cutters eller glas. 
Bages ved 200 grader i ca 7 min. 


Honningkage hjerter

Ingredienser:
250 g honning
250 g mel
10 g potaske
5 g hjortetakssalt
1 æggeblomme
lidt vand
1 tsk 
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt nellike
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt sjerneanis
evt. lidt appelsinskal (økologisk appelsin)
Mørk chokolade
glansbillede

Fremgangsmåde:
Dag 1: Varm honningen op i en kasserolle ved svag varme. Tilsæt herefter melet og lad blandingen stå indpakket ved stuetemperatur natten over. 

Dag 2: Bland potaske med lidt vand til det er en grødet masse og hæld den derefter over honning-mel-blandingen med ej-pisker/ røremaskine. 
Bland hjorteraksalten med æggeblommen og bland det herefter i dejen. Dejen skal have en blød konsistens og hvis den er for hård kan den blødgøres ved at tilsætte lidt æggeblomme. Tilsæt til sidst alle krydderierne.
Rul dejen ud i 4-5 mm tykkelse og udstik hjerter med en stor cookie cutter eller skær hjerter med en alm. smørkniv. 
Bag honninghjerterne i ovnen ved 170 grader i ca 10 min. 
Lad honninghjerterne afkøle og dekorer herefter ved at overtrække den ene side med mørk chokolade og pynt med et glansbillede. 


Vanillekranse

Ingredienser: 
250 g hvedemel
125 g sukker
Kornene fra 1 vanillestang
200 g smør
1 æggeblomme
100 g finthakkede mandler

Fremgangsmåde: 
Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Skrab alle korn ud af vanillestangen og bland dem med lidt sukker. Smurret i de tørre ingredienser og tilsæt vanillen. 
Læg dejen koldt i ca 1 time inden vanillekransene formes.
Kom dejen i en småkagesprøjte og form kranse på bageplade. 
Bages i ovnen ved 180 grader i ca 7 min.

Ideer til børnenes drillenisse

Her er lidt af de nisse-drillerier som vi har planlagt til vores børn i år:


  

  1. Mælken farves grøn eller rød (frugtfarve)
  2. Sne-skibakke laves af mel, fodspor samt legetøjs ski ligges frem
  3. Nissen laver en hus-dør så den hurtigt kan komme ind og ud af stuen (klistres på stuevæg)
  4. Nissen glemmer sine sokker ved nissedøren (fyldt med slik)
  5. Tryller en kedelig buillon-suppe (lavet med børnene dagen før) om til risengrød.
  6. Pakker børnenes spisestole ind i julepapir og sløjfebånd
  7. Hænger nissetøj op i døråbninger og gennem stuen.
  8. Nissen sætter alle sko og støvler på en lang række gennem rummene og fylder dem med bamser, mandariner/ appelsiner
  9. Nissen julepynter tandbørsterne og hænger dem op.
  10. Købe toiletpapir med julemotiv og bruge det som guirlander på wc
  11. Laster legetøjstoget med pebernødder og mandariner
  12. Hvis der er sne udenfor: Ligger gulerødder på bordet med en hilsen om at det er snemands-næser.
  13. Kommer en nissehue på ynglingsbamsen.
  14. Hænger gran op i bagspejlet i bilen
  15. Gemmer små gaver hver søndag (skattejagt)
  16. Nissen kommer spiseligt glimmer i havregryn
  17. Tegner på vinduerne
  18. Bytte rundt på indholdet i skufferne
  19. Tager alle pigernes tøjdyr og bygger jule-træ af dem inde i stuen, pyntet med gavebånd.
  20. Skifter lampeskærmene over spisebordet ud med stjerner (lampeskærme)
  21. Julenissen dækker morgen-bord hvor midten af bordet er fyldt med papir, saks mm - lige klar til jule-klip
  22. Julenissen har dækket morgenbordet med alle jule-småkage udstikkere samt jule-chokolade-forme og gjort ingredienser klar til konfekt-værksted/ eller til at der kan pyntes appelsiner med nelliker og røde sløjfer.
  23. Fylder hjemmet med balloner
  24. Kommer små søde nisse-pakker i madpakken.
  25. Hænger mistelten op i dørkarmen.
  26. Pynt bilen inden i lige inden børnene skal hentes eller mens de sover. Vi kom ex. en jule-mus på hatte hylden som børnene pludselig fik øje på på vejen hjem fra børnehaven.
  27. Køb en ny farvebog. Når ungerne sover tages alle deres farveblyanter og bindes sammen til en lang lede-tråd. I slutningen bindes bogen fast som gave.
  28. Sidste juledag: Nissen har fjernet sin nissedør og lagt en besked til børnene sammen med en lille gave.



10. november 2013

Juletiden ideer og opskrifter


Så er vi endelig kommet til den skønneste tid på året - juletiden!!! Tryk på billederne nedenunder for at komme til indlæg med det ønskede emne. 

Læs om juletraditioner og historien bag dem her.

Julequiz (klik på årstal for at komme til quiz):
2013

Drille-nissen:
Klik her for at se de mange sjove og søde ting som nissen kan gøre i juletiden.


Konfekt:

Indholdsfortegnelse: 
Bounty-bar fyld
Karamel fyld
Pebermynte fyld
Asti-marcipan fyld
Chokoladetrøffel
Chokoladetrøffel med lakrids-kakao.
Appelsin kugler
Cointreau kugler 


Opskrifter på jule-småkager
Honningkager
Pebernødder
Peberkager
Jødekager
Honningkagehjerter
Vanillekranse

Børnenes jule-gave værksted.



Kagedekorationer
Klik på billedet for at komme til side med DIY på jule-pynt til kager og cupcakes.



Børnenes gave værksted

 Disse opbevaringsglas er gamle kaffe-glas som børnene har malet med glas-maling og derefter limet stofblomster og "diamanter" på.

Dette skønne træ lavede vores vennepars storepige i børnehaven sidste år. Det er lavet af en urtepotte, en klump ler, lidt mos, en pind, en flamingokugle og nogle stofrester.

 I Panduro hobby fås nåle til børn som de ikke kan stikke sig på. Børn ned til 2½ år kan lave smykker med disse nåle. Perlerne er købt hos Tiger.

 Jeg havde lavet billedet klar ved at male hele fladen med hvid maling (så der ikke opstår bare pletter af lærred efter børnene har malet færdigt). Malingen er fra Panduro hobby (børnemaling). Da hun var færdig med at male dryssede hun glimmer på.
Når malingen er tør kan man spray lidt hårlak på får at få glimmeret til at sidde bedre fast.

Disse 4 billeder lavede min veninde sammen med hendes datter og er en fin måde at lave børnenes aftryk på. Vores piger var ca. 9-10 måneder gamle da vi lavede billederne.


 Giv bedsteforældre et billede af børnene. Eventuelt kan børnene dekorere billedrammen. Billedet her er taget af fotograf Ida Holm som fotograferer i børnehaven.

Fyrfadsstage, denne lavet af Caroline på næsten 3 år.  

 Hjemmelavet lanterne, lavet af Victoria 4½ år. 

Æske med børnevenlig malin (købt i panduro) og en masse glimmer.

Opskrifter: Konfekt fyld og kugler


Så nærmer julen sig og med julen kommer også hyggelige dage med kage-bagning og konfekt-værksted:) Jeg har samlet nogle af familiens ynglings opskrifter på konfekt-fyld og konfekt-kugler. Rigtig god fornøjelse.  
Indholdsfortegnelse: 
Bounty-bar fyld
Karamel fyld
Pebermynte fyld
Asti-marcipan fyld
Chokoladetrøffel
Chokoladetrøffel med lakrids-kakao.
Appelsin kugler
Cointreau kugler


Bounty bar fyld

Ingredienser: 
1,4 dl kondenseret mælk (Kvickly, Føtex - koster ca 20 kr for 3 dl).
125 g kokosflager
15 g usaltet smør (vigtigt det er u-saltet).
Evt. lidt kokos sirup eller essens til en kraftigere kokos smag.

Fremgangsmåde: 
Smelt smøret ved svag varme. Bland herefter smør sammen med kokosflager og kondenseret mælk. Kom herefter massen i en pose og lad massen hvile i køleskabet i ca. 5 timer, herefter er den klar til brug.

Karamel fyld


Ingredienser: 
1 ds. kondenseret mælk.

Fremgangsmåde: 
Kom den kondenserede mælk i en skål og lav et meget tætsiddende låg af staniol (man kan også blot komme den uåbnede dåse ned i kogende vand). Kom herefter skålen i et vandbad hvor den skal stå og små-koge for sig selv i ca. 3 timer. Herefter er den færdig - og den smager skønt. 

Pebermynte-fyld:

150 g flormelis
2 spsk. kogende vand
4 dr. pebermynteolie.

Fremgangsmåde: 
Alle ingredienserne blandes i en skål til det er en ensartet masse. 

Asti-marcipan fyld:

Ingredienser:
150 g marcipan
5-6 spsk asti

Fremgangsmåde: 
Bland asti sammen med marcipanen til det er en ensartet masse. Massen bliver godt fugtig. Smag evt. til med mere asti- hvis smagen skal være lidt kraftigere. 
Anvendes til fyldte chokolader - og smager særdeles godt sammen med mørk chokolade:)


Chokolade trøffel

Ingredienser
3 dl piskefløde
400 g hakket chokolade 
100 g flormelis
50 g usaltet smør.

Fremgangsmåde: 
Varm fløden op til 40 grader i en lille kasserolle. Hak imens chokoladen fint og tilsæt den herefter til den opvarmede fløde og rør rundt indtil alt chokoladen er smeltet. Tilsæt herefter flormelis og smør og rør rundt til du har en ensartet masse. Trøffelmassen skal herefter stå i køleskabet i ca. 12 timer. 
Herefter kan chokoladen trilles til kugler og overtrækkes med chokolade. 

Chokoladetrøfler med lakrids og kakao

Fremgangsmåde
1½ dl piskefløde
200 g mørk chokolade
25 g usaltet smør
½ dl kakao
½ dl lakridspulver

Fremgangsmåde: 
Kog fløden langsomt op til ca 40 grader i en tykbundet kasserolle og tilsæt herefter chokoladen. Rør rundt indtil alt chokoladen er smeltet. Tag gryden af varmen. Massen sættes herefter i køleskabet natten over. 
Dagen efter blandes kakao og lakridspulver sammen. Tril kugler af chokolademassen og vend dem i lakrids-kakao-blandingen. 
Opbevares i køleskabet.


Appelsin kugler

Ingredienser 
150 g marcipan
2 spsk appelsinsaft
1 tsk reven økologisk appelsinskal
2 spsk grand Marnier
Hvid chokolade
Kokosmel

Fremgangsmåde: 
Rør marcipan, appelsinsaft, appelsinskal og grand marnier sammen til en ensartet masse. Form kugler af massen og sæt dem i køleskabet i 30 min. Smelt herefter den hvide chokolade. Dyp kuglerne i chokoladen og drys dem herefter med kokos.

Contreau-kugler

Ingredienser:
500 g lys chokolade
1 dl piskefløde
4-5 spsk Cointreau
Chokolade spåner.

Fremgangsmåde
Smelt chokoladen i en tykbundet kasserolle ved svag varme, tilsæt herefter fløden og rør rundt indtil det er en ensartet masse. Tilsæt cointeau under omrøring. Massen sættes i køleskabet natten over. 
Herefter kan massen tages ud og formes til små kugler som vendes i chokolade spånerne.

6. november 2013

Kage til Amalie




Dejlige lille Amalie bliver lige straks 4 år! Vi var inviteret til hygge og i fødselsdagsgave ønskede hun sig en dekorationskage:) Og hvad bedre til en 4 årig end Hello Kitty? Der er bare intet bedre end når børn smiler over hele hovedet når de ser deres kage!!!
Stort tillykke til Amalie herfra!

Kagen:
Chokoladekage
Hvid chokolade mousse
Smurt op med chokolade smørcremen
Overtrukket med Funcake natural marcipan
derudover overtrukket med icing som sne... og en stor håndfuld spiseligt glimmer:)

Pynten:
Wilton fondant og icing.


4 tallet flyttede jeg en DEL rundt på... til sidst kom det i baggrunden:)

19. oktober 2013

Opskrifter: Hjemmelavet nutella

Almindelig nutella

Ingredienser: 
1½ dl fløde
3/4 dl sødmælk
40 g rørsukker
150 g mælkechokolade, hakket
75 g mørk chokolade, hakket
75 g smør (saltet)

Kog fløde og mælk sammen med rørsukker (ca. 70 grader). Tag gryden af komfuret og kom chokoladen i under omrøring. Når blandingen er ensartet kommes smør i og nutellaen røres glat. Kom nutellaen i glas. Nutellaen skal opbevares på køl.

Crunchy-nutella.

Ingredienser: 
200 g hasselnødder
150 g mælkechokolade, hakket
50 g mørk chokolade, hakket
50 g smør (saltet)
50 g rørsukker.
2.5 dl fløde

Bag hasselnødderne i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min til skallen revner. Kom herefter hasselnødderne ind i et viskestykke og grub den bitre skal af. Kom hasselnødderne i en blender og blend indtil de har en meget fin konsistens. 
Kog fløde i en gryde sammen med sukkeret (ca. 70 grader). Tag gryden af komfuret og tilsæt chokoladen og rør indtil det er en ensartet masse. Tilsæt smøret. Tilsæt herefter de finthakkede hasselnødder. Opbevares på køl.

Velbekomme:)

13. oktober 2013

Opskrifter: Mad til halloween

Giftige svampe til salaten

Alt du skal bruge til at lave disse søde svampe til salaten er radiser og en urtekniv. De kan med fordel laves nogle timer før gæsterne kommer - bare kom dem i en skål med koldt vand i køleskabet.

Heksefingre

Grissini-slanger

Spis evt. grissinierne til tomatsuppe - klik her for at komme til opskrift på nem hjemmelavet tomatsuppe.
Halloween 2013 lavede vi disse sammen med tomat suppen. Aftenen inden spurgte jeg min store pige på 4½ år om hun ikke kunne finde på et ulækkert Halloween navn til suppen.
Victoria: Hmmm.... NU har jeg det!!! .... Vi kalder det broccoli suppe!!! Det er ulækkert!
Mig: Men broccoli suppe er jo grønt... tomat suppe er jo rød.
Victoria: Ok... så broccoli suppe med HEKS i!!!


Sort olie (lakrids sirup).


Ingredienser:
140 gram (1 pose) zulu lakrids (eller anden hård lakrids)
3.7 dl vand.

Fremgangsmåde: Kom vandet i en tykbundet gryde. Når vandet koger kommes lakridsen i vandet og der røres med piskeris til lakridsen er opløst. Siruppen skal koge ca 1/3 ind - ca. 25 min - med jævnlig omrøring.
Lakrids siruppen serverede vi til vanilje is og jordbær.


Pizza-mumier

Her en meget nem og hurtig halloween opskrift.
Ingredienser:
Mini-pizzaer (kan evt. købes i Lidl, det er dem jeg har brugt)
oliven
pizza.

Knogler

Ingredienser:
4 æggehvider
2 dl sukker.
Sprøjtepose og rund tyl.

 Fremgangsmåde:
Pisk hviderne helt stive (medium hastighed). Tilsæt derefter sukkeret lidt efter lidt. Pisk indtil massen er skinnende i overfladen.
Kom i sprøjteposen og lav knoglerne i en flydende bevægelse.
Bag i ovnen ved 125 grader i 45 min.

Gulerods Græskar


Alt du behøver er en gulerod og en urtekniv:)



Knogle-boller
Klik på billedet for at komme til opskriften.

Hekse-buffet


Lilla spagetti med øjne og orme:
Indkøbsliste:
Alm. spagetti
Lilla pastafarve
Oliven
Peberfrugt
lange gulerødder
Fremgangsmåde:
Skær lange tynde stykker af gulerødderne, kog dem i vand så de bliver til "slatne" orme. Kog vand sammen med 1 knsp-½ tsk pastafarve samt lidt olivenolie. Når vandet koger kommes spagetti i og der koges efter anvisning på pasta-posen.
Øjne: I år kunne jeg desværre ikke finde de små runde mozarella oste, som ellers er perfekte til disse øjne. Kan man finde de helt runde, skæres en lille fordybning hvor en halveret oliven kommes i, øjets midte er et lille stykke peber frugt.

Afhuggede blodige fingre:
Indkøbsliste:
Rød peberfrugt
Friskost, naturel
Pølser uden skind.
Ketchup.
Fremgangsmåde:
Lav en masse negle ud af peberfrugt. Lav et indhak i spidsen af pølsen / fingeren hvor neglen skal sidde efter stegning. Lav derefter overfladiske ridser i pølsen hvor knoerne er. Steg pølsen. Smør noget friskost på fingerspidsen og tilføj peberfrugten "neglen". Dyb den anden ende af pølsen ned i noget ketchup.

Afhuggede fingre version 2

Afhuggede halloween fingre
Alt du skal bruge er
Pølser
Løg 
Ketchup
Skær de 3 riller midtpå inden du steger pølserne. Løget sættes fast ved at skære et "nejlelege" hvor den sættes ind under pølseskindet.

Hekse pasta med champignon og øjne.
Indkøbsliste:
Brune champignon
1 glas grøn pesto
1 pose pasta
Mozarella ost: De små runde.
Oliven
Peberfrugt.
Fremgangsmåde:
Svits de brune champignon. Lav øjne (fremgangsmåde som ved råden spagetti).
Som ved rådden spagetti, fraset at der ikke skal kommes andet i det kogende vand end olivenolie. Når vandet er hældt fra pastaen kommes de i et serveringsfad og blandes her med den grønne pesto og de andre ingredienser.

Hekse tomater (hjemmelavede semi-dried tomater)
Disse hjemmelavede semi-dried tomater smager himmelsk samme med pasta vendt i grøn pesto.

 1 bakke cherrytomater (økologiske fra DK er bedst til at give kraftig smag)
6-8 blade frisk basilikum
2 fed hvidløg
1 spsk sukker
½ dl olivenolie
Salt og peber

Tænd ovnen på 100 grader.
Skær tomaterne i halve, kom dem i en skål sammen med presset hvidløg, sukker, hakket basilikum, salt og peber. Rør rundt indtil alle ingredienser er blandet godt sammen.
Kom tomaterne i et fad og placer denne i ovnen på midterste hylde i ca 3-4 timer.

Halloween-boller


Ingredienser:
50 g gær
5 spsk lunkent vand.
50 g smør
3 dl sødmælk
8-9 dl hvedemel
½ tsk kardemomme (kan undlades)
1 æggeblomme til pensling blandt med lidt vand.
lidt salt
1 spsk sukker.
Pastafarver: Holly green og peach. 

Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 210 grader.
 Bland gær og lunkent vand. Smelt smøret i en gryde og tilsæt mælken når smøret er smeltet, tag derefter gryden væk fra kogepladen. Kom mel op i gær-blandingen og tilsæt derefter smør-blandingen. Tilsæt kardemomme, sukker og salt. Del bolledejen op i to dele og farv den ene grøn og den anden orange. Form orange boller og sæt en grøn top på.

Lad bollerne hæve i 30 min.

Bag i ovnen ved 210 grader i 10 min.